NYheder
Så kom weekenden for den sidste udtagelse i Kreds 9 Odense. En udtagelse der på mange punkter var en skøn oplevelse med mange glade bekendtskaber og ikke mindst skøn stemning igennem hele weekenden!
For mit og Zeldas vedkommende må jeg sige det blev en okay oplevelse. Vi endte på en 7. plads hvilket var indenfor målet omkring en top 10, dog kunne det have pyntet med en 4. plads men det vil jeg komme ind på senere. Fredagen med baneprøvning i 28 grader var bestemt interessant, den første rigtige sommerdag på året selvom vi dog stadigvæk snakker forår midt april. Zelda tog varmen meget godt og var fint på under lidt leg og hygge på banen som vi plejer, spring og fremadsendelse gik godt. Baneprøvningen til gruppe c blev dog lidt interessant, da hun mente at flugtspringet lignede skærm 5 rigtig meget, som jeg siger så ligner hun en hjort ligefør et trafikuheld når hun ikke helt hører efter. Men vi kommunikeret lidt om tingene. Lodtrækningen senere gik sådan at jeg trak nummer 9 og skulle på banen om lørdagen sammen med Søren og Genta i gruppe B. Lørdagen kom og det samme gjorde Zelda og jeg, nød virkelig at gå med hende på banen, ikke det samme jeg kunne sige efter DKKs DM, men jeg nød det så meget at jeg glemte at tælle skridt i samtlige øvelser ude på banen, dog med den generelle kommentar fra dommeren omkring programmet at det var meget korrekt dog med for mange eller for lidt skridt i de forskellige øvelser. Det blev belønnet med 92 point. Ja jeg må sku tag mig lidt sammen selvom jeg nød at gå derinde sammen med hende. 45 min senere skulle vi i ilden i gruppe c, og igen må jeg sige jeg synes det var et stykke godt og effektivt arbejde, god styrbarhed i de forskellige øvelser, fine greb med undtagelse af modprøven som endten er fugl eller fisk hvad angår greb, men alt i alt et flot program som gav 91 point. Søndagen bød på spor, hvor vi skulle helt over til fastlandet for at finde nogle egnede marker til lidt snusearbejde. Lodtrækningen gik sådan at jeg trak nr. 1 i min gruppe. Zelda virkede egentlig okay frisk på dagen, så tænkte egentlig det nok skulle gå. Da vi kom ud til flaget gik der dog noget tid inden vi kom igang, vel og mærke 15-20 min, der var gået lidt koks i planlægningen, så vi stod i noget tid og betragtede den ekstremt tørre mark med vintersæd. Da vi endelig kom igang må jeg sige at Zelda gik som hun plejer, hun har fået for vane at sætte hendes tempo ekstremt ned i tempo når arealet får en bestemt sværhedsgrad. Men alt i alt et utroligt nydeligt stykke arbejde med rigtig fin sikkerhed og problemløsning hvis der var lidt problemer. Eneste reelle anke var den aller sidste genstand som hun skal vise noget mere sikkerhed på, hun registrer den og fravælger den, en ting der irriterer mig grænseløst, specielt når arbejdet med de to foregående genstande var så fint. Dette gjorde at vi måtte nøjes med 89 i stedet for 96, som ville have givet en 4. plads og lidt færre VM-point. Alt sammen gjorde at vi sluttede en ellers rigtig god weekend med 272 point i stedet for 279 som det kunne være endt med, men jeg må tage de positive ting med og alt i alt lavede Zelda et rigtig godt stykke arbejde.
0 Comments
Så kom Zelda og jeg igennem vores første IPO3 DM i DKK 🇩🇰️🇩🇰️ og at blive nr. 2 med 97-95-92 ialt 284 var stort, og må jo nok sige det var noget af en fed oplevelse. Det er vel ikke nogen underdrivelse at sige jeg var ovenud glad og nok fløj rundt på en lille sky! Sporet var nok den fedeste forløsning, efter at have siddet groet fast ude på en mark de sidste 2 mdr. også gå så fint det var en sand fornøjelse at se og gå bagefter! 💪💪 og var rigtig tilfreds med hendes forsvarsarbejde, hun brændte ikke varm i hovedet og viste rigtig fine momenter igennem hele programmet.
Vores arbejde igennem weekenden blev lønnet med som nævnt en 2. plads men ikke mindst en VM-billet til Italien til september som bliver en vanvittig oplevelse. Nu har jeg været med til VM en del gange som tilskuer og support, og det har altid været en drøm selv at prøve at komme til at prøve det. At det skulle lykkes for mig med Zelda nu er ubeskriveligt! Det er jo pisse fedt! Som jeg jokede med en nær ven så bliver man sku så emotionel på den fede måde, det er jo mange års arbejde der lønner sig. Det er så dejligt at møde så mange positive og glade mennesker på sin vej når man er ude til konkurrence, hvilket er med til at gøre det rigtig behageligt at være tilstede og nyde de øjeblikke der er i nuet. Jeg vil gerne takke Kreds 67 og Kreds 54 for support og hjælp, I er guld værd. I betyder mere end I lige aner. Tusind tak for jer der gider og tag et ærme på når man har brug for hjælp, det er så dejligt at sige "pak" til Zelda og lade hende bide i jer. Tusind tak og kæmpe tillykke til Kennel Hesselballe og Hugo og Pia, hende Zelda kan vi godt være tilfredse med ;) ❤️💪💪 Tusind tak til min familie i gør det lidt nemmere at dyrke min interesse ❤️ Rigtig mange tak for alle de søde ord alle fra alle jer der har skrevet siden igår! Til sidst vil jeg bare sige jeg glæder mig enormt meget til at repræsentere lille Danmark med lille Zelda i Italien til september. 🇩🇰️🇮🇹️ |
Bill B. AsserfeltDer vil her på bloggen blive posted nyheder omkring kennelaktiviteter og generalle nyheder. Arkiv
June 2023
|