NYheder
Så kom tiden hvor Alda og Asko skulle have taget HD/AD billeder. Det er noget jeg har ventet på med spænding men også frygt, for min indstilling har været hvis der var HD eller AD ville jeg ikke beholde den ene eller den anden.
Turen gik derfor ned til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgård, som jeg ser som en af de bedste til at tage disse billeder. Hun er rigtig behagelig og det er rigtig rart at være med inde og være med til at tag billederne af hundene. Vi fik taget billederne som så rigtig lovende ud og nu var det egentlig blot at gå og vente på det endelige resultat fra DKK. Tiden mens man går og venter på disse resultater er underlig for "hvad nu hvis...." er en tanke der kommer op igen og igen når man går og venter, for er resultatet ikke godt skal der tages nogle svære beslutninger, jeg kan ikke undgå og blive rigtig glad for mine hunde, og det er aldrig en sjov beslutning at skille sig af med et familiemedlem, men man bliver også nødtil at have de seriøse briller på hvis man gerne vil det her arbejde med kennel. Men dagene gik mens jeg ventede ængsteligt på de to resultater, og dagen kom hvor jeg endelig modtog svar fra DKK efter jeg nok har siddet og trykket F5 i browseren for at opdatere hvis nu der skulle ske noget. Det endte med at Asko fik HD: A og AD: 0 og Alda fik HD: B og AD:0. Jeg er godt tilfreds og rigtig glad for disse resultater, nu kan vi komme videre med det forsatte arbejde med disse to dejlige hunde. Jeg ser desuden frem til at se hvordan det kommer til at gå resten af kuldets resultater med spænding. Forneden kan billederne ses. Billederne til venstre er Askos billeder og dem til højre er Aldas.
0 Comments
|
Bill B. AsserfeltDer vil her på bloggen blive posted nyheder omkring kennelaktiviteter og generalle nyheder. Arkiv
June 2023
|